Brug for hjælp? Tel. 74 84 77 80
Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Du har 0 produkt produkter i din kurv
Subtotal
Gå til kurv

Handelsbetingelser for Menuboxen

Kontaktoplysninger

Skravevej 19, Københoved
6630 Rødding

Telefon: 74 84 77 80 eller 74 84 77 77
E-mail: kontakt@menuboxen.dk
CVR-nummer: 25579674

Bestilling foregår via hjemmesiden www.menuboxen.dk. Der kan bestilles for 1 uge af gangen eller med abonnement. Der er en binding på min. 4 uger ved abonnement, og du kan naturligvis springe 1 uge eller 2 over, hvis det ønskes. Ved opsigelse af abonnement, skrives der blot en e-mail til kontakt@menuboxen.dk. Hvis du har spørgsmål angående bestilling, er du velkommen til at kontakte os via telefon på 74 84 77 80 og 74 84 77 77 eller mail kontakt@menuboxen.dk. Sidste frist for bestilling til den kommende uge, er torsdag kl. 08.00. Alle priser på hjemmesiden er inklusiv; moms, gebyrer, afgifter, told mm. 

Fornyelse/sletning af kreditkort tilknyttet abonnement foregår ved at fremsende en mail til kontakt@menuboxen.dk for at få annulleret eksisterende abonnement. Herefter skal der bestilles et nyt abonnement via hjemmesiden, for at det nye kreditkort kan registreres på abonnementet. 

Betalingen foregår på hjemmesiden via betalingskort eller MobilePay gennem Nets, og er derved sikret mod misbrug. Beløbet hæves når første kasse er leveret. Det forløber helt automatisk, og derved er du fri for at betalt girokortgebyr, når du får din leverance.

MenuBoxen ser ikke kortoplysningerne.  

Der kan betales med Dankort, Visa/Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron, Maestro, JBC Card og MobilePay. Hvis andre betalingsmåder ønskes, bedes du kontakte os på telefon 74 84 77 80 og 74 84 77 77 eller mail kontakt@menuboxen.dk.   

Hvis vi ikke modtager rettidig betaling for leverede varer, sender vi 1. rykker med et gebyr på 50 kr. Hvis vi fortsat ikke modtager betaling sender vi 2. rykker og et gebyr på 100 kr. Samtidig stopper vi levering. Herefter modtager du 3. rykker med et gebyr på 100 kr.

Særligt for Maestro
Maestro kræver brug af 3DSecure, hvor kortholder verificerer sig ved hvert køb og det er derfor IKKE muligt at tilbyde abonnementsbetaling med Maestro.

Særligt Visa Electron
Kortet kan som udgangspunkt kun bruges i den fysiske handel, men enkelte udstedere tillader e-commerce transaktioner. Selvom kortet kan benyttes til e-commerce transaktioner, er det IKKE sikkert at udsteder (banken) tillader abonnementsbetaling (tilbagevendede betalinger) med kortet. 

Levering af kasserne sker til den adresse, som du har anført på bestillingsblanketten. Du har for eksempel mulighed for at få leveret til din arbejdsplads. Der er mulighed for at skrive, hvor du ønsker at varerne skal stilles i feltet kommentarer under kundeoplysninger. Såfremt der ikke er angivet noget sted, stiller vi de leverede varer ved hoveddøren, og hvis det er muligt i skyggen. Efter levering af måltidskassen har du selv ansvaret – MenuBoxen påtager sig ikke ansvaret for evt. hærværk eller tyveri.

Efter leveringen overgår ansvaret til dig. 

Emballagen Som kunde med abonnement, tager vi den tomme emballage og køleelementer med retur ved næste levering, og genbruger den. Du stiller blot kasserne ud, så de er synlige for chaufføren. Som kunde med enkelt køb, tager vi desværre ikke den tomme emballage retur. Du betaler ikke depositum eller gebyr for kasserne.

Erstatningsvarer kan være nødvendige grundet kvalitet, eller at vi ikke har fået det rigtige antal varer hjem. Erstatningsvaren vil blive lagt i din kasse i stedet for den ellers planlagte vare. I sådan et tilfælde, vil der altid være vedlagt en seddel i din kasse.

Du kan altid se ugens menu på www.menuboxen.dk.

Kvittering for dit køb og abonnement er vedlagt din levering af din kasse. 

Reklamation Du har lov til at klage over fejl og/eller mangler på en vare i op til to år efter, du har købt den. Det gælder selvfølgelig kun, hvis det ikke er dig, der har behandlet varen forkert.

Du skal sende varen (gælder ikke ferske varer) retur til os MenuBoxen, Skravevej 19, 6630 Rødding. Husk at skal skrive afsender, og hvad du mener, der er galt med varen.

Reklamation skal ske inden for rimelig tid.

Fortrydelsesret finder ikke sted ved køb af levnedsmidler og andre varer til husholdningens løbende forbrug, der leveres til dig på din adresse, som et led i vores regelmæssige vareudbringning.  

Registrering af personlige data, bruger vi til oprettelse i vores kundedatabase, så du nemt kan genbestille. Vi skal vide disse ting om dig, for at kunne levere varer til dig; navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse

Derudover registrerer vi, når du har meldt ferie og bestilt varer. Alt dette gøres for at kunne give dig en bedre service. 
Mens vi har oplysningerne liggende, har de fleste ansatte hos MenuBoxen adgang til dem, og de er ikke krypteret. 
Vi gemmer IKKE oplysninger om dine kreditkortnumre. 
Vi registrerer IKKE personfølsomme oplysninger om dig. 
Vi giver IKKE dine oplysninger videre til tredjemand

Når du sender oplysninger til os via websitet, sker dette via ukrypterede forbindelser. Kun når du betaler online med betalingskort, sker dette via en krypteret forbindelse.

Persondataloven indeholder regler om ret til indsigt, ret til at gøre indsigelse mod en behandling af personoplysninger og ret til i særlige tilfælde at få berigtiget oplysninger. Retten til indsigt indebærer bl.a. en ret for den registrerede til at få oplyst, om der behandles oplysninger om vedkommende, hvilke oplysninger der behandles, formålet med behandlingen mv. Såfremt man ønsker at gøre brug af disse rettigheder, skal man rette telefonisk eller skriftlig henvendelse på kontakt@menuboxen.dk.